Til Menu  

Det rigtige match i en rekruttering er, når der er sammenfald mellem organisationens, jobbets og kandidatens kvaliteter, kompetencer og interesser. Vejen til at sikre dette er, at man uden kompromis kommer hele vejen rundt. Vi har en struktureret tilgang til opgaven og har delt vores rekrutteringsprocess op i 4 vigtige faser:

 

 Rundt om jobbet  

                                                                     

Rundt om organisationen

 

Rundt om kandidaterne

 

Rundt om realiteterne

 

Rundt om jobbet indeholder en grundig analyse af virksomheden, markedet den agerer i, funktioner, udfordringer, muligheder, forventninger og succes kriterier
 

Rundt om organisationen handler om at forstå virksomhedskulturen, teamet samt vigtige stakeholders - hvorunder vi foretrækker, at den kommende chef gennemgår de samme personprofiler som de udvalgte kandidater. Dette for at sikre en dybdegående forståelse af muligheder og udfordringer i en kommende arbejdsrelation.

De to første faser danner grundlaget for udarbejdelsen af en kandidat- og jobprofil, som giver en klar forventningsafstemning til udvælgelse af kandidater. Samtidigt med udarbejdelsen af denne profil aftales metoder til fremskaffelse af de rette kandidater - herunder search- og annonceringsmuligheder.

 

Rundt om kandidaterne indeholder et antal møder som grundigt afdækker udvalgte kandidaters faglige og personlige kvaliteter og præstationer. I processen benyttes forskellige relevante personlighedsprofiler og færdighedstest. Vi konstruerer, efter behov, forskellige konkrete opgaver, som vi præsenterer for kandidaten, så hun/han har mulighed for at demonstrere sine kompetencer, og vi i samarbejde med virksomheden har mulighed for at opleve personen i aktion.

Vi er særdeles grundige i vores referencetagning på de kandidater, der når finalen, og vi udarbejder en personrapport på de kandidater, vi anbefaler til stillingen.

 

Rundt om realiteterne betyder, at vi på fulde rekrutteringer har to opfølgninger. Den første er en telefonsamtale, og den næste er et møde i virksomheden med chefen- og derefter med den ansatte kandidat. Her afdækker vi, hvordan samarbejdet virker i realiteten, og hvor virksomheden og den ansatte skal fokusere, for at sikre at kandidaten lykkes med opgaven og trives fremad.